USA, ½ dollar 1926, 100-året for Oregon Trail

1.995,00
Få den ikoniske nybyggermønt for Oregon Trail
Model/varenr.: 30118

Oregon Trail er en rejserute i USA, som blev brugt af de nybyggere, der primært med vogne, rejste til det nordvestlige og vestlige USA for at bosætte sig her midten af det 19. århundrede. Ruten begyndte i Kansas City, Missouri. Herfra gik ruten omkring 3.500 km mod nordvest gennem det, der nu er staterne Kansas, Nebraska, Wyoming og Idaho til Oregon. Mellem 1841 og 1869 blev ruten brugt af langt de fleste, der rejste til den nordlige del af Stillehavskysten, men efter at den første jernbanelinje til vestkysten blev åbnet i 1869, og denne efterhånden blev fulgt af andre jernbanelinjer, døde brugen af Oregon Trail mere eller mindre ud. 

Mønten er blevet ikonisk grundet motiverne. Indianeren på forsiden repræsenterer en af de farer som nybyggerne måtte gennemgå på deres lange farlige rejse. Bagsiden viser en Conestoga-vogn, som bliver trukket af to okser. Vognen kører imod solnedgangen, hvilket indikerer at de kører imod vest. Dette er en af de smukkest af de klassiske amerikanske erindringsmønter. 

Mønten er en stor sølvmønt på 30,6 mm i diameter. Den vejer 12,5 g. og er slået i 90 % sølv. Mønten er slået på møntværket i San Francisco i et oplag på 83.055 stk. Mønten sælges til den lave pris på 1.995,- kr. i en meget smuk kvalitet 01. Prisen inkluderer ægthedscertifikat som garanterer ægthed og kvalitet, et følgebrev som beskriver mønten, og mønten leveres i kapsel og et smukt skrin.