Kejser Caracalla, sølv denar

2.195,00

Original sølvdenar fra kejser Caracalla i en særdeles smuk kvalitet 1+-01

Model/varenr.: 20273

Caracalla blev i 198 e.Kr. gjort til medkejser af sin far Septimus Severus. I 209 e.Kr. blev hans yngre bror Geta ligeledes gjort til medkejser. Caracalla var ikke meget for at dele magten og skulle eftersigende have gjort flere forsøg på hans fars liv. Da faren døde i 211 e.Kr. slog Caracalla sin lillebror ihjel og blev dermed enekejser.

Som om at det ikke var nok at slå hans kære bror ihjel, idømte han også hans minde damnatio memoriae. Dette betyder at broderen blev slettet fra historiebøger og malerier som om at han aldrig havde levet. Han fulgte mordet på Geta op med en politisk udrensning af hans brors tilhængere og hans egne modstandere. Man mener at op imod 20.000 romere måtte lade livet i disse udrensninger. Der er ikke noget at sige til at Caracalla i dag huskes som en af Romerrigets største og mest brutale tyranner.

Motivet på denne mere end 1800 år gamle mønt viser en ung Caracalla, skægløs og med et lille smil på læben. På senere mønter er han ofte portrætteret med skæg og et næsten vredt ansigtsudtryk. På bagsiden ser vi Guden Sol Invictus som var solens gud og soldaternes patron. Dette skulle vise sig ganske passende, da Caracalla sikrede sin magt udelukkende ved hærens støtte, som han opnåede ved at give dem lønstigninger.