200-krone for 1000-året for dansk møntudstedelse

1.295,00

1000-året for den første møntudstedelse i Danmark. 200-krone slået i 1995.

Model/varenr.: 10303

1995 var 1000-året for prægningen af Svend Tveskægs mønt, som af mønthistorikere anses for at være den første danske mønt. For møntvæsnet var det så stor en begivenhed, at den blev markeret med en erindringsmønt, der blev udsendt 14. september 1995.

Erindringsmønten blev fremstillet i 33.727 eksemplarer, hvilket gør den til den mest sjældne og eftertragtede danske erindringsmønt.

Der er ikke tale om en gengivelse af Svend Tveskægs mønt, men en ny mønt udformet af daværende medaljør på Den Kgl. Mønt, Jan Petersen, som giver følgende kommentar til møntens udformning:

"Det har været utrolig spændende at skulle udforme en 'historisk' mønt. Min oprindelige ide til portrætsiden var et dronningeportræt i brakteatstil, dvs. som de portrætter, der er gengivet på mange af de kendte brakteatsmykker. Dronningen bærer en enkel hat, der minder lidt om de frisurer, der er typisk for et brakteatportræt.

For at få mulighed for højere gravure, er portrættet lagt ned under planet. Det er en teknik, der ikke har været anvendt før på danske mønter, men som giver et langt bedre perspektiv og mere dybde i portrættet end de normale, lidt flade portrætter, vi er vant til på mønter. Bagsidemotivet er en middelalderkrone med et kors. Motivet er almindeligt på danske mønter, der udsendtes i den senere del af middelalderen, hvor mønterne ofte bar symboler for kongemagten og kirken."

Erindringsmønten er fremstillet af Den Kgl. Mønt.