Danmarks Videnskabsmønter 2013

9.295,00

I 2013 slog Nationalbanken 4 stk. 500-krone Videnskabsmønter i anledning af 100-året for Niels Bohrs publisering af hans atomteori. Udover Niels Bohr blev der slået mønter for Tycho Brahe, Ole Rømer og H.C. Ørsted. Man slog mønter for de 3 sidstnævnte, da Niels Bohrs atomteori byggede på deres forarbejde. Alle 4 mønter er slået i oplag på under 4.000 stk. og de er særdeles vanskelige at få tag i.

Model/varenr.: 20858

I 2013 fejrede vi 100-års jubilæet for offentliggørelsen af Bohrs atomteori. I denne anledning besluttede den Kongelige Mønt at udstede fire mønter som en hyldest til nogle af vores største videnskabsmænd. Disse var Niels Bohr, som beskrev atomets opbygning i 1913, H.C. Ørsted som i 1820 opdagede elektromagnetismen, Ole Rømer, som i 1675 var den første til at måle lysets hastighed, samt Tycho Brahe som i 1572 opdagede at stjernehimlen var foranderlig. Hver især fik de en mønt hvor bagsiden illustrere hver af deres opdagelser, samt årstallet som opdagelsen blev gjort i.

Niels Bohr (1885-1962) udviste fra en tidlig alder et stort talent indenfor fysik. I 1905 i en alder af blot 20 år vandt han førstepræmien i en fysik konkurrence efter at have opdaget og rettet nogle fejl i Nobelpris vinderen Lord Rayleighs teori og metode til at måle overfladespænding i væsker. I 1913 udgav Bohr tre afhandlinger hvori han præsenterede sin atomteori som han sidenhen blev verdensberømt for. Bohr baserede sin teori på den antagelse, at elektroner bevæger sig i bestemte baner, og at de frigiver eller absorberer elektromagnetisk stråling, når de flytter sig fra en bane til en anden. Opdagelsen sikrede ham Nobelprisen i fysik i 1922. Efter opdagelsen blev Bohr professor på Københavns universitet, hvor han grundlage Instituttet for Teoretisk Fysik, som i dag har skiftet navn til Niels Bohr instituttet. Bohr fik seks børn, hvor to døde som små. Den ene af hans sønner, Aage Bohr, vandt ligesom sin far Nobelprisen i fysik i 1975.

H.C. Ørsted (1777-1851) blev født på Langeland som søn af en apoteker. Allerede som 11-årig udviste han en stor interesse for kemi. Man kunne dog ikke studere faget kemi på universitetet i slutningen af 1700-tallet. Det studie, der mindede mest om kemi, var apotekerfaget farmaci. Så H.C. Ørsted tog eksamen som farmaceut i 1797. Ørsted huskes bedst for opdagelsen af elektromagnetismen. D. 21. april 1820 mens han var ved at forberede sig til en forelæsning, så han at nålen på hans kompas rykkede sig væk fra nord, når han sendte en elektrisk strøm igennem en nærliggende tråd. Dette måtte betyde at der opstod et magnetisk felt rundt om tråden, når man førte strøm igennem den. Dermed var sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme påvist.

Ole Rømer (1644-1710) var en spændende mand som satte sit aftryk i Danmark på mange forskellige områder. Han var professor i astronomi og senere rektor på Københavns universitet. Han var med til at definere en lang række standarder for mål, såsom den danske mil og Rømerskalaen som blev en forløber for Fahrenheitskalaen. Derudover var han også Københavns borgmester og politidirektør fra 1705, hvor han var med til at bygge kloakker og han opfandt yderligere den første gadebelysning med olielamper.

Rømers største bedrift var dog at han var den første som kvantitativt målte lysets hastighed. Indtil da havde man troet at lyset udbredte sig øjeblikkeligt, men Rømer observerede at lyset ”tøvede”. Han målte denne hastighed til ca. 230.000 km/s. Da lysets hastighed er ca. 300.000 km/s, har hans målinger været behæftet med en del usikkerhed, men ikke desto mindre var det stadigvæk en revolutionerende opdagelse.

Tycho Brahe (1546-1601) begyndte i 1559 sine studier på Københavns universitet, kun 12 år gammel, hvilket dog ikke var usædvanligt på den tid. Han begyndte på jurastudiet, men blev hurtigt interesseret i astronomi. Tycho Brahe bliver betragtet som grundlæggeren af den observerende astronomi. Han indså, at fremskridt i astronomien forudsatte systematiske observationer nat efter nat, og at det krævede instrumenter med den størst mulige nøjagtighed. Tycho Brahes største opdagelse kom en aften i november 1572, da han observerede en ny, stærkt lysende stjerne i stjernebilledet Cassiopeia i Mælkevejen. På dette tidspunkt mente man stjernehimlen var uforanderlig, hvilket gjorde fremkomsten af en ny stjerne umulig. Andre iagttagere forsøgte at bortforklare fænomenet ved at påstå, at dette himmellegeme måtte befinde sig i Jordens atmosfære. Ved nøjagtige målinger kunne han imidlertid afvise det i 1573 i bogen De nova stella.