Dronning Margrethe II og prins Henriks sølvbryllup 1992 kv. 0.

749,00

Erindringsmønt for dronning Margrethes og prins Henriks 25-års sølvbryllup 1992. (Den Frække Mønt)

Model/varenr.: 10006

Dronningens og Prinsens sølvbryllup 10. juni 1992 blev markeret med udsendelse af en erindringsmønt.

Den blev fremstillet i to udgaver: en 20-krone i aluminiumsbronze og i samme størrelse som en almindelig 20-krone og en 200-krone i finsølv. 20-kronen blev præget i 1 million eksemplarer og 200-kronen i 100.300 eksemplarer.

Daværende medaljør på Den Kgl. Mønt, Jan Petersen, har stået for den kunstneriske udformning af erindringsmønten.

Erindringsmønten er fremstillet af Den Kgl. Mønt og leveres i en perfekt kvalitet 0.

Det er sjældent at der bliver slået kontroversielle mønter i Danmark, og det er kun sket én gang at en mønt ligefrem falder ind i voksenafdelingen. Dette er tilfældet for Møntkompagniets tilbud for april, som er 200-kronen der blev udstedt i anledning af Hendes Majestæt Dronningens sølvbryllup med Prinsegemalen i 1992. 

Historien går på at en daværende medaljør på Den Kgl. Mønt havde fået opgaven med at udarbejde motivet til Hendes Majestæt Dronning Margrethes og Prinsegemalens sølvbryllup i 1992. Hvis der er en ting som kunstnere ikke bryder sig om, så er det at andre mennesker blander sig i deres arbejde. En erindringsmønt skal dog godkendes af dronningen, så hun får altid det sidste ord. Kunstneren havde oprindeligt lavet slottet med åbne døre. Dronningen derimod ønskede dørene lukkede. Det gjorde efter sigende kunstneren rasende, men han gjorde som han fik besked på. På de lukkede døre tilføjede han dog nogle helt specielle dørhåndtag, som vi ikke tør vise nærbilleder af. For at inspicere detaljerne anbefaler vi at man selv beser mønten med en lup