Kong Christian IX og Dronning Louises guldbryllup 1892

599,00

Danmarks anden erindringsmønt. 2-krone erindringsmønt udstedt i anledning af Kong Christian IX og Dronning Louises guldbryllup 1892. Kvalitet 1+ el. bedre

Model/varenr.: 10046

Det er eneste gang i hele Danmarkshistorien, at et kongepar kunne holde guldbryllup. Begivenheden fandt sted på Kristi Himmelfartsdag torsdag d. 26. maj 1892. Dagen efter kørte guldbrudeparret i brændende varmt solskinsvejr på årets skønneste tid i karet gennem byen, mens det blev hyldet af borgerne, som overalt trængtes på fortovene.

Også denne gang blev begivenheden fejret med en særlig mønt, hvor både kongen og dronningen portrætteredes. Ifølge de gængse møntrækker havde en dansk dronning hidtil kun været portrætteret på mønter i året 1532.

Mønten er en 2-krone som vejer 15 g. og er slået i 80% sølv. Oplaget var på 101.322 stk.