Frederik 6., rigsbanktegn for 16 skilling 1814, H 18,

795,00

I folkemunde stod RIGSBANKTEGN for: Riget I Gjæld Satan Banken Annamme Naar Kongen Til Esler(Æsler) Giver Norge. Et Rigsbanktegn for 16 skilling er en kobbermønt på 14,12 g. Den har en diameter på 28 mm. Mønten leveres i kvalitet 1-1+

Model/varenr.: 19232

Forhistorien til Rigsbanktegnene var, at Napoleon i oktober 1806 knuste Preussen i slaget ved Jena, og derefter udstedte sit berømte dekret om fastlandsspærringen, der betød afbrydelsen af ethvert økonomisk samkvem med England. Igen blev Danmark-Norge tvunget ind i konflikten selvom vi under krigen havde ført en yderst neutral udenrigspolitik. Napoleon tabte krigen, og Danmark-Norge blev Napoleonskrigenes store taber. I 1813 måtte Frederik 6. bekendtgøre statsbankerotten.

 

Statsbankerotten 1813 varen konsekvens af store militærudgifter samt svigtende toldindtægter under Englændskrigene 1807-14. Der opstod herved meget store underskud på statens finanser samt kraftig inflation. For at sanere pengevæsenet gennemførtes den 5. januar 1813 en reform, hvorved de gamle rigsdalere blev afløst af nye rigsbankdalere. Pengereformen indeholdt også en tvungen udsættelse af en del af statens betalinger, og en delvis nedskrivning af statsgælden. Selve reformen er derfor blevet betegnet som en statsbankerot.

 

Pengereformen, som skulle genoprette tilliden til pengene, bestod i at staten oprettede en ny bank, Rigsbanken, der udstedte en ny valuta, rigsbankdaleren, som over en årrække skulle erstatte kurantdaleren, idet samtlige verserende kurantdalersedler skulle opkøbes i forholdet 6 for 1 rigsbankdaler. Der måtte aldrig udstedes mere end sammenlagt 46 millioner rigsbankdalere, og disse skulle for eftertiden altid kunne indløses i sølv. Til dette formål skulle Rigsbanken forsynes med en stor sølvbeholdning, som blev tilvejebragt ved en skat på 6 % af værdien af al fast ejendom, som skulle betales i sølv enten straks eller stå som en første prioritet i ejendommen mod en forrentning på 6½ pro anno. (I dag vil implementeringen af denne reform betyde at en boligejer med et hus til en værdi af 3. mio. kr. ville skulle betale en ekstraskat på 180.000 kr.)

 

Inden alt dette trådte i kraft havde Kongen autoriseret Rigsbanken til at udstede Rigsbanktegn i Kobber, der indtil videre skulle gælde som betalingsmiddel. Disse Rigsbanktegn skal være gangbare i alle, offentlige såvel som private betalinger i begge kongeriger. Skulle nogen understå sig i at eftergøre Rigsbanktegn, da skulle han straffes som for falskmønter og have forbrudt Ære, Liv og Gods. Omskrevet var en falskmønter en æreløs kriminel, der dødsdømtes og fik konfiskeret alle sine ejendele.

 

Det tog 2 år før Rigsbanken fik implementeret reformen fuldt ud, og Rigsbanktegnene blev derfor slået i perioden 1813-1815. Rigsbanktegnene blev slået i værdierne 2, 3, 4, 6, 12 og 16 skilling. Alle disse mønter er kun slået i et enkelt årstal.