500-årsmønten for Columbus’ opdagelse af Amerika

195,00

Få den amerikanske halvdollar fra 1992, der markerer 500-året for Columbus’ opdagelse af Amerika til den lave introduktionspris på kun 195,- kr. (SPAR 204 kr.) Mønten fremsendes i en smuk ucirkuleret kvalitet 0 i et flot skrin. Ved bestilling af den amerikanske halvdollar fra 1992, der markerer 500-året for Columbus’ opdagelse af Amerika starter jeg samlingen af ”USA’s Half Dollar Erindringsmønter”, som er helt uden binding og forpligtelser. Samlingen består af de 11 amerikanske half dollars erindringsmønter fra 1986 til 2000. Mønterne fremsendes med 1 måneds mellemrum og priserne på mønterne ligger på 299-499 kr.(Vi tager forbehold for evt. prisændringer)

Model/varenr.: 30167

500-års jubilæet i 1992 for Columbus’ opdagelse af Amerika var en enorm begivenhed, så den blev fejret med manér. Der blev lavet udstillinger, statuer, teaterforestillinger, biograffilm (The Discovery med Marlon Brando og Tom Selleck) og naturligvis blev der slået erindringsmønter. Der blev slået både en en-dollar og en halv-dollar erindringsmønt med forskellige motiver. Mange samlere af amerikanske mønter har en-dollar erindringsmønten, men de færreste har halv-dollar erindringsmønten, der nu tilbydes for første gang i Danmark til den særdeles favorable pris på kun 195,- kr.

Hele historien om Columbus’ opdagelse af Amerika begyndte med en gigantisk regnefejl. Oplyste folk i samtiden vidste udmærket at jorden var rund. Columbus havde regnet sig frem til at omkredsen af jorden var 30.192 km. (og tilføjede efterfølgende: ”Dette er sandheden”). I virkeligheden er jordens omkreds ca. 40.000 km. Columbus kom derfor frem til, at afstanden mellem Europa og Asien højst kunne være 4.000 km – men i virkeligheden var og er afstanden den femdobbelte.

I 1484 fik han foretræde for kong Johan 2. af Portugal med den hensigt at kongen skulle finansiere Columbus’ opdagelsesrejse over Atlanten. Kong Johan 2. afviste dog Columbus, med den begrundelse at Columbus havde regnet forkert. Man kan efterfølgende tænke over retfærdigheden i, at den portugisiske konge helt korrekt afviste Columbus udregninger, og derved gik glip af en af historiens største opdagelser og de efterfølgende enorme rigdomme til sit land.

3. august 1492 sejlede Columbus med tre skibe vestpå. Columbus havde fået overtalt den spanske dronning Isabella til at finansiere ekspeditionen, ved at love hende at guldet fra Indien kunne befri Jerusalem fra de vantro. Columbus fandt ikke Indien, men genopdagede i stedet Amerika. 12. oktober samme år gik han i land på øen San Salvador, hvor han kom i kontakt med fredelige indfødte. Han var så sikker på, at han havde nået det asiatiske fastland, at han lod hele mandskabet efter tur sværge på, at de var kommet til Asien. Det hele blev nedtegnet af protokolføreren. Hvis nogen brød den ed, sagde Columbus, skulle de straffes med store bøder eller få tungen skåret af.

Columbus og hans skibe sejlede rundt i adskillige måneder og opdagede en række caribiske øer. I januar 1593 sejlede ekspeditionen hjem, og efter mirakuløst at have overlevet dramatiske storme nåede de 15. marts 1493 hjem til Spanien. Her kunne Columbus fremvise de indianske fanger, han havde holdt indespærret i et bur på dækket, samt papegøjer og andet. Dette vakte stor opsigt, og nyheden om hans opdagelser spredtes hurtigt i Europa.

Columbus foretog yderligere 3 rejser til Amerika, hvor hans ekspeditioner kortlagde og koloniserede en række caribiske øer og dele af Latinamerika. Columbus døde i 1506 af et hjerteanfald i en alder af 55 år, og nåede aldrig at opleve de store rigdomme, som de amerikanske kolonier senere skulle tilføre Spanien.