Danmarks Royale 5- og 10-Kroner Erindringssæt

2.995,00
Sæt af Danmarks Royale 5- og 10-kroner slået i perioden 1960-1986. Sættet består af samtlige 5- og 10-kroner slået i tidsrummet og udgør dermed et komplet sæt.
Model/varenr.: 20460

Mønterne udgør tilsammen en smuk historisk oversigt over mange af de vigtigste begivenheder i kongehusets historie i årene 1960-1986. Heldigvis er langt de fleste begivenheder lykkelige med hele 3 Royale bryllupper, et sølvbryllup og en 18-års fødselsdag. Derudover er 10-kronen fra tronskiftet i 1972 også i sættet.

Samlingen består af 6 sølvmønter. Alle sølvmønterne vejer 15-20,5 gram og er slået i 80 % sølv. Mønterne er store sølvmønter med en diameter på 27-36 mm. Dette er en komplet samling af erindringsmønter fra denne tidsperiode. Samlingen inkluderer 5-krone 1960 (Frederik og Ingrids sølvbryllup), 5-krone 1964 (Anne-Maries bryllup), 10-krone 1967 (Margrethes bryllup), 10-krone 1968 (Benediktes bryllup), 10-krone 1972 (tronskiftet) og 10-krone 1986 (Frederik 18 år).

Samtlige mønter i samlingen leveres i en flot kvalitet 1+ eller bedre (bortset fra 10-kronen fra 1986, der leveres i en flot ucirkuleret kvalitet 0), og mønterne fremsendes i de bedste kapsler, der sikrer mønterne imod stød, slid og oxidering. Samlingen leveres i et smukt og praktisk skrin, der er udformet som en lille bog. Når man ikke ser på den kan man sætte den ind på boghylden, hvor den fylder meget lidt og dermed er uhyre praktisk. Mønterne kan ganske enkelt ikke opbevares bedre.