Christian 7. Speciedaler 1787-1808 (Hede 13A-C og 39A-D)

3.666,00

Få en original Speciedaler fra den gale Christian 7.(1766-1808). Det er en meget stor sølvmønt med en diameter på 40 mm slået i Den Florissante Periode i Danmarkshistorien. Mønten leveres i en kvalitet 1-1+.

Model/varenr.: 19182

SPECIEDALEREN er kongen af alle sølvmønter. Det var tidens største sølvmønt med en diameter på hele 40 mm. og vejer 28,893 g. slået i 87,5 % rent sølv.

Christian 7. blev født i 1749, og han blev allerede kronet som konge i 1766, da hans far (Frederik 5.) døde allerede som 42-årig af et langvarigt alkoholmisbrug. Christian var som prins meget begavet, men han var også nervøst anlagt. Dette sidste karaktertræk blev yderlige udviklet da han fik Ditlev Reventlow som lærer og opdrager. Reventlow var ikke pædagogisk anlagt, og hans opdragelse blev for det meste udført ved hjælp af spanskrøret og verbale overfusninger.

 

Det stod tidligt klart, at den unge konge ikke var helt normal. Kongen var fra begyndelsen indstillet på at regere efter sine egne begreber, og han var under stor indflydelse af oplysningstidens ideer, og var meget letpåvirkelig. Hoffets ledende mænd forstod at manipulere med den nye og uerfarne konge, så de fleste af Christians planer blev modarbejdet. Samtidig var dronningen, Caroline Mathilde, afvisende overfor ham.

 

Efterhånden opgav han at få sat sine ideer igennem og erklærede, at han ville "rase" i to år.  Sammen med den prostituerede Anna Cathrine Benthagen - "Støvlet-Cathrine" - turede den unge konge rundt på byens værtshuse og bordeller. Kongen og hans venner var altid parat til slagsmål, selv med ordensmagten. Undertiden hændte det f.eks. at kongen om morgenen stolt fremviste en erobret morgenstjerne, vægternes våben mod urostiftere. Til sidst måtte vægterne klage deres nød til hoffet. Statsrådet greb ind og fik gennemtvunget, at "Støvlet-Cathrine" blev deporteret til Wandsbeck i Holsten, hvor hun modtog en årlig ydelse på 400 rigsdaler.

 

I takt med af Christian VII's sindstilstand forværredes fik han mindre og mindre indflydelse. Hans livlæge Struensee overtog reelt magten i 1770 igennem hans affære med Christians 7.'s hustru Dronning Caroline Mathilde. Det varede indtil Struense blev anklaget for magtmisbrug og at stå i forhold til dronningen, og lagt på hjul og stejle 28. april 1772. Herefter tog enkedronning Juliane Marie og arveprins Frederik magten indtil Frederik 6. kuppede dem i 1784 og selv tog magten. Christian VII døde 59 år gammel, af et slagtilfælde den 13. marts 1808 i Rendsborg.

 

Som skrevet var det ikke nødvendigvis et problem at kongen var sindssyg – tværtimod. I hans fravær blev landet ledet at dygtige embedsmænd, der holdt Danmark udenfor de europæiske krige og fik handelen til at trives. Derved opstod ”Den Florissante Periode” - en betegnelse for perioden 1778-1807 i Danmarks historie, hvor handelen i København oplevede en voldsom vækst.

 

Opblomstringen skyldtes Danmarks neutralitet under de mange krige, der prægede perioden, og de københavnske købmænd udnyttede neutraliteten ved dels at overtage de handelsruter, som de krigsførende nationer ikke længere kunne besejle, dels ved at fragte krigsførende nationers ladninger pro forma under dansk flag. Det sidste var forbudt ifølge de internationale konventioner og bragte Danmark på kollisionskurs med bl.a. England. Perioden endte med Københavns bombardement og Danmarks indtræden i Napoleonskrigene.